Forskning

Fra “Godhavnsrapporten” til “Retten til egen historie”

Danmarks Forsorgsmuseum specialiserer sig i forskning inden for sit kerneområde:

Velfærdsstatens sociale tiltag over for sårbare og anbragte borgere gennem historien samt den oplevede velfærdsstatshistorie.

Vores forskning udføres ofte i samarbejde med universiteter, andre museer, arkiver,  interesseorganisationer og mennesker med levede erfaringer.

Vi arbejder målrettet på at udføre aktuel, relevant og tværfaglig forskning og på kontinuerligt at udvide museets vidensbank ved at indsamle, dokumentere, bevare og formidle kulturarven inden for velfærdsstatens sociale foranstaltninger.

Siden 2009 har museet haft et formaliseret samarbejde om forskning med Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet.

Hvordan vi arbejder og hvorfor?

Danmarks Forsorgsmuseums mission er at bevare kulturarven og skabe socialhistorie om, med og for tidligere anbragte eller socialt udsatte og sårbare borgere.

Gennem en museumsaktivistisk tilgang forbinder Danmarks Forsorgsmuseum fortidens erfaringer med nutidens.