Afsluttede forskningsprojekter
Historiske udredninger og rapporter
Historisk udredning af sær- og åndssvageforsorgen 1933-1980
Fra 2020 til 2022 undersøgte museet, om der var børn, unge og voksne, der var udsat for svigt eller overgreb, mens de havde ophold i sær- og åndssvageforsorgen i perioden 1933-1980. Undersøgelsen blev udført på baggrund af det af Social- og Ældreministeriet stillede kommissorium af 22. november 2019 og var finansieret af ministeriet.
Undersøgelsen blev på vegne af Danmarks Forsorgsmuseum foretaget af en uafhængig forskergruppe bestående af professor Klaus Petersen (Syddansk Universitet), seniorforsker Mette Seidelin (Rigsarkivet), leder Sarah Smed (Danmarks Forsorgsmuseum), professor Poul Duedahl (Aalborg Universitet) og forsker Annemarie Borregaard (Danmarks Forsorgsmuseum).
Mandag den 20. november 2023 afslørede Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil en mindesten på Danmarks Forsorgsmuseum. Det er en sten til minde om de børn, unge og voksne, der blev udsat for svigt og overgreb under deres anbringelser i sær- og åndssvageforsorgen i perioden 1933-1980.
Velfærdshistorier fra kanten
I 2015-2018 samarbejdede museet med Center for Velfærdsstatsforskning fra Syddansk Universitet med henblik på at skabe en mere balanceret og inkluderende fortælling om socialt udsatte i det danske velfærdssamfund.
Projektet udbyggede den empiriske viden om udsatte gruppers historie, skabte eksperimentel museumsformidling i samspil med både forskere og socialt udsatte samt udviklede modeller for, hvordan museer og socialt udsatte kan samskabe historieforskning og -formidling.
Projektet resulterede bl.a. i:
- Den sam-skabte museumsudstilling ”Efter børnehjemmet”.
- Jacob Knage Rasmussens ph.d.-afhandling: “Hvem troede de jeg var?”
- Stine Grønbæk Jensens ph.d.-afhandling: ”At åbne skuffen?”
- Antologien: ”Museums and social change”
Det samlede projekt var støttet af Veluxfonden.
I filmen viser Sarah Smed, leder af Danmarks Forsorgsmuseum, rundt i udstillingen ”Efter børnehjemmet.”
Udstillingen skildrer, hvordan man som tidligere børnehjemsbarn bærer fortiden med sig hele livet igennem.
Nogen skaber mening i deres egen historie ved at grave i fortidens journaler og billeder og på den måde fylde huller i hukommelsen. Andre river, ligesom Peer Balken, deres ”Berlinmur” ned ved at fortælle deres historie til andre. Til fælles har de, at et ophold på børnehjem hænger ved resten af livet – både i fysiske minder og mentale erindringer.
Anbragt i historien
Fra 2012 til 2015 undersøgte museet livet og vilkårene for børn og voksne, som har været anbragt på børnehjem, psykiatriske hospitaler, åndssvageforsorgens institutioner, arbejdsanstalter, forsorgshjem og institutioner for blinde, døve, vanføre og epileptiker i projektet “Anbragt i historien”.
Projektet udmundede i en rapport, som kan læses her.
Rapporten dannede desuden grundlag for bogen “På kanten af velfærdsstaten”.
Projektet var finansieret af satspuljemidlerne ved Socialstyrelsen.
Godhavnsrapporten
I 2011 blev Godhavnsrapporten udgivet, en uafhængig granskning foretaget af museet på baggrund af en række klager, som tidligere anbragte børnehjemsbørn havde rejst angående forholdene på 19 danske børnehjem i perioden 1945-1976.
Undersøgelsen omfattede omhyggelige interviews og arkivstudier og blev finansieret af Socialministeriet.
Antropolog Maria Rytter og historikere Jacob Knage Rasmussen og Inge Mønster-Kjær stod for gennemførelsen af undersøgelsen.
Rapporten udgjorde grundlaget for statsminister Mette Frederiksens officielle undskyldning i 2019.