For grupper

Vi glæder os til at byde jer velkommen – alle kan booke rundvisninger

“Tak for en nærværende og tankevækkende rundvisning”

Vores dedikerede formidlere står klar til at modtage dig og din gruppe til en rundvisning på Danmarks Forsorgsmuseum.

Få en helt særlig oplevelse sammen med din forening, på familieudflugten, med firmaet eller som en del af busrejsen. Alle kan booke en rundvisning, uanset hvor mange eller få I er.

En rundvisning varer ca. 1 time og kan bookes, når museet har åbent fra februar til december.

Booking skal ske min. 14 dage før jeres besøg.

Vi anbefaler, at I også sætter tid af til, at I kan gå rundt på egen hånd og opleve museets udstillinger og Museumshaven.

Praktisk information

Hvad koster det? Hvor kan vi parkere? Find svarene her.

Åbningstider
mandagLukket
tirsdag10:00 - 16:00
onsdag10:00 - 16:00
torsdag10:00 - 16:00
fredag10:00 - 16:00
lørdag10:00 - 16:00
søndag10:00 - 16:00

Frem til 15. december 2024
Museet er åbent tirsdag-søndag kl. 10-16.

I efterårsferien (uge 42) er der åbent mandag-søndag kl. 10-16.

Danmarks Forsorgsmuseum tager ikke imod gæster i januar måned. Her vedligeholder vi bygninger og udstillinger. Bookingtelefonen er stadig åben.

Sæson 2025
Museet er åbent 4. februar – 14. december 2025
Der er åbent tirsdag-søndag kl. 10-16.
I uge 7, 27-32 og 42: Åbent mandag-søndag kl. 10-16.

Priser

Rundvisninger kan bookes i museets åbningstid, dvs. tirsdage-søndage kl. 10-16. Det er også muligt at booke rundvisninger på mandage mod tillæg.

Rundvisning
Gælder 1 times rundvisning med museets dygtige formidlere og er pr. gruppe + entré:

Tirsdage-fredage kl. 10-15 700 kr.
Weekend/helligdage kl. 10-15 1.000 kr.

Entré 2024

Voksen 95 kr.
Gruppepris v/min. 10 personer 80 kr.

Hvis I ønsker en rundvisning udenfor museets åbningstid

Mandag 600 kr. i tillæg
Før kl. 10 eller efter kl. 16 på hverdage 600 kr. i tillæg
Før kl. 10 eller efter kl. 16 i weekend/på helligdage 800 kr. i tillæg

Øvrige priser 

Gælder 1 times rundvisning med formidler på engelsk, pr. gruppe + entré:

Tirsdage-fredage kl. 10-15 1.000 kr.
Weekend/helligdage kl. 10-15  1.300 kr.

Gælder 1 times rundvisning med museumsinspektør på dansk, pr. gruppe + entré:

Tirsdage-fredage kl. 10-15 2.400 kr.
Weekend/helligdage kl. 10-15  3.000 kr.

Gælder 1 times rundvisning med museumsinspektør på engelsk, pr. gruppe + entré:

Tirsdage-fredage kl. 10-15 3.000 kr.
Weekend/helligdage kl. 10-15  3.600 kr.

Ret til ændringer forbeholdes.

Priser i 2025
Se entré, grupperabat og priser for rundvisninger og undervisningsforløb for sæson 2025 i denne oversigt.

Grupperabat

Ved grupper på min. 10 betalende gæster er prisen 80 kr. pr. person. Grupperabatten kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

Vi beder jer kontakte os på forhånd, hvis I er mere end 10 personer. Det gælder både, hvis I kommer på egen hånd eller ønsker en rundvisning. På den måde sikrer vi, at I får den bedste oplevelse.

Priser i 2025
Se entré, grupperabat og priser for rundvisninger og undervisningsforløb for sæson 2025 i denne oversigt.

Antal pr. rundvisning

Alle kan booke en rundvisning, uanset hvor mange eller få I er.

Vi laver gerne en rundvisning for en gruppe på f.eks. 5 personer. Til gengæld kan der maks. være 25 personer pr. rundviser, da rummene er små, og alle gerne skal kunne høre.

Det er muligt med flere rundvisninger på samme tid, dog maks. tre.

Find vej

Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg

Med tog, bus eller bil?

Danmarks Forsorgsmuseum ligger i centrum af Svendborg og 10 minutters gang fra tog- og busstationen.

Tag toget fra Odense til Svendborg. Det tager under en time.  Tag bussen fra Rudkøbing og Nyborg til Svendborg. Det tager knap en time. Tjek rejseplanen

Tag bilen på motorvej fra Odense til Svendborg. Du finder link til p-pladser og ladestationer under Parkering.

Parkering

Kommer I med bus, kan bussen holde foran museet for af- og påstigning. Der henvises til Stenpladsen for selve parkeringen. Stenpladsen ligger få minutters kørsel fra museet.

Personbiler kan parkere foran museet – husk P-skive.

Foran museets indgang er der én p-plads forbeholdt handicapparkering. Se mere under Tilgængelighed.

Se kort med P-pladser i Svendborg

Se kort med ladestationer til elbiler i Svendborg

Forplejning og lokale

I er velkomne til at medbringe egen forplejning f.eks. kaffe/te, kage og sandwich. Der er borde og bænke i gården fra maj til september, hvor I kan sidde.

Ønsker I at reservere et lokale, hvor vi sætter borde og stole klar, koster det 200 kr. pr. time. Der er plads til 30 personer. Booking skal ske på forhånd og senest 14 dage før besøget.

Ændringer og afbud

Ved ankomst tilretter vi antallet, så I kun betaler for det antal, som deltager på selve dagen.

Har I ændringer til jeres rundvisning, skal det ske senest 7 hverdage før afholdelsen.

Bliver I forhindret, så meld afbud i god tid på telefon 6221 0261, alle hverdage kl. 10-14. Ved afbud 48 timer før besøget, opkræver vi det fulde beløb.

Betaling

I kan betale ved ankomst i museets billetsalg. Der kan betales med kontanter, kort og mobilepay.

Vi kan også sende en faktura via mail eller EAN-nr. efter besøget.

Tilgængelighed

Museet råder over en kørestol, som vores gæster kan låne. Ønsker du at reservere kørestolen til en bestemt dato, så kontakt butikken på telefon 6217 6829, mandag-fredag kl. 10-14.

Handicapledsagere har gratis adgang ved fremvisning af ledsagerkort.

Foran museets indgang er der én p-plads forbeholdt handicapparkering.

Museet har til huse i de oprindelige bygninger, der var Fattiggård fra 1872-1974. På museet prioriterer vi at give alle de bedste muligheder for at færdes på stedet. Museet blev renoveret i 2009 og gjort handicaptilgængelig.

Der er gode adgangsforhold til og imellem de to bygninger med udstillinger og billetsalg. Elevator i begge bygninger muliggør adgang til udstillingerne på 1. sal. Det er muligt at komme rundt med kørestol og rollator i de fleste rum i stueetagen og på 1. sal. Der er niveaufri adgang med dørautomatik i de to udstillingsbygninger. Handicaptoiletter findes i billetsalget og de to bygninger. Desværre er der ikke elevator til den øverste etage, hvor udstillingen ”Syv Fattige Børn” vises. Det umuliggjorde fredningen af bygningerne.

Førerhunde, servicehunde og øvrige hunde er velkomne på museet. De skal blot være i snor, og der skal tages hensyn til andre gæster.

Danmarks Forsorgsmuseum er med i God Adgang

Sådan booker du

Vi sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-14. Ring på telefon 6221 0261.

Kontakt os i god tid - helst minimum 14 dage før jeres besøg. Især hvis I kommer i maj, juni, august, september eller oktober, hvor mange besøger museet.

Du er også velkommen til at udfylde forespørgslen med dato, tidspunkt og antal. Så vender vi retur hurtigst muligt og senest efter 5 hverdage.