NYHED: ANBRAGT
Undervisningsforløb om anbragte børn – før og nu
Hvilke dilemmaer er der ved en anbringelse?
Eleverne får et indblik i og en større forståelse for, hvordan anbragte børn har oplevet at være anbragt på tværs af tid, fra slutningen af 1800-tallet til i dag. Som en del af forløbet skal eleverne gruppevis forholde sig til en række af børneforsorgens aktuelle dilemmaer.
- Dagen begynder med en “blank snak” om, hvad det vil sige at være anbragt. Eleverne ser en lille film om Johanna Huset. Det bliver efterfulgt af en rundvisning i de historiske rammer med fokus på de børn og unge, der har været på Fattiggården. Inden pausen ser vi 2 film om børn, der er anbragt i dag på Fyn.
- Efter pausen giver formidleren en grundig introduktion til udstillingen “ANBRAGT” og fortæller om tankerne bag.
- Herefter inddeles holdet i 6 mindre grupper, som hver får tildelt et tema fra udstillingen, som de skal dykke særligt grundigt ned i. Temaerne er: Før anbringelsen, Den første dag, Hverdagen, Sociale relationer, Opdragelse og straf, Efter anbringelsen. Til det udvalgte tema skal gruppen forholde sig til et aktuelt dilemma, der knytter sig til deres tema. Dilemmaet og det enkelte rum skal de præsentere for de andre grupper. Dette faciliteres af formidleren.
- Dagen afsluttes med, at eleverne får mulighed for at skrive deres tanker på et arkivkort, som efterlades her på museet i vores tankeskuffe.
Tak for i dag – I er velkomne til selv at udforske Fattiggården eller besøge Museumshaven.
Varighed: 3 timer inkl. en pause
Maks. deltagere: 1 klasse op til 30 personer
Pris: 1.400 kr. pr. klasse
Se en film før jeres besøg
Inden I besøger museet, kan I som forberedelse se denne lille film, hvor skuespiller og museets ambassadør Lars Mikkelsen guides rundt i “ANBRAGT” af Peer Balken, som er tidligere anbragt.
Sådan booker du
Vi sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-12. Ring på telefon 62 21 02 61.
Kontakt os i god tid - helst minimum 14 dage før jeres arrangement, især hvis I kommer i maj, juni, august, september og oktober, hvor mange besøger museet.
Du er også velkommen til at udfylde forespørgslen med dato, tidspunkt og antal. Så vender vi retur hurtigst muligt og senest indenfor 5 hverdage.