Om fattiggården
Fattiggården var i drift fra 1872 til 1974
Fattiggård i 102 år
Fattiggården i Svendborg blev opført i 1872 under navnet ‘Svendborg Kiøbstads Fattig- og Arbejdsanstalt’.
Det var en moderne institution på sin tid, designet til dem, der ikke kunne klare sig selv, eller som blev anset for at have behov for genopdragelse.
I år er det 50 år siden Fattiggården lukkede. Frem til 15. december 2024 kan du se jubilæumsudstillingen “Fattiggårdens ansigter”, når du besøger Danmarks Forsorgsmuseum.
Byens stolthed
Da Svendborg Kjøbstads Fattig- og Arbejdsanstalt åbnede i 1872, var det et resultat af en gruppe indflydelsesrige mænds store ønske om at forbedre forholdene for sognets fattige.
Den nye anstalt skulle samtidig sikre, at den del af befolkningen, som forsørgede sig selv med god samvittighed, kunne lukke døren for tiggere og løsgængere. I stedet kunne de henvise dem til den nye og moderne anstalt, hvor de kunne modtage den hjælp, de havde brug for.
Værdigt eller uværdigt trængende
Ved ankomsten til Fattiggården blev man ‘indlagt’ og frataget sine borgerlige rettigheder: Stemmeret, ejendomsret, værgemål over ens børn samt retten til ægteskab.
Fattiginspektøren afhørte de nyankomne og afgjorde, om de var ‘værdigt eller uværdigt trængende’.
De ‘værdige’ blev placeret i Forsørgelsesanstalten, hvor de kunne nyde træsenge og dyner. De ‘uværdige’ blev sendt til Arbejdsanstalten, hvor jernsenge og tæpper var standard. Arbejdstvang var gældende for alle indlagte.
Frem til 1961 fungerede Fattiggården som en anstalt, hvor beboerne mistede deres frihed. Fra 1961 til 1974 blev det omdannet til et forsorgshjem, hvor opholdet bag murene i princippet var frivilligt.
Sofus
Sofus blev indlagt 48 gange på Fattiggården i perioden fra 1908 til 1928.
Han levede sit liv som hjemløs og blev tit fundet ’stærkt beruset’ af politiet. Sofus’ helbred var svækket.
Han fik træben og døde af tuberkulose efter at have været sengeliggende på Fattiggården i to år.
Petra
Petra blev indlagt på Fattiggården fem gange i perioden fra 1899 til 1907.
Hun levede af at være tjenestepige eller havde forskelligt tilfældigt arbejde bl.a. på Svendborgs værtshuse.
Petra fik fem børn med fem forskellige mænd. Med undtagelse af den yngste søn blev alle børnene anbragt i pleje.
En moderne anstalt
De mennesker, som opsøgte Fattiggården og fik hjælp på anstalten, betalte for hjælpen med deres frihed og deres borgerrettigheder.
Hver eneste dag skulle de udføre fysisk krævende tvangsarbejde. Til gengæld fik de en seng at sove i, mad tre gange om dagen, regelmæssige bade og adgang til sygepleje.
Byens bedre borgerskab var stolte af den nye anstalt. Her var indlagt vand og varme og stedet havde egen badeanstalt. Fattiggården rummede vaskerum, sovesale, lejligheder til de ansatte og fem isolationsceller til de fattiglemmer, der forbrød sig mod anstaltens udførlige ordensreglement.
Alma
Indlagt på Fattiggården fra 1929 til 1974.
Alma havde tidligere arbejdet som husassistent for lokale familier, inden hun kom til Fattiggården, hvor hun vaskede trapper.
Efter stedets lukning flyttede Alma på plejehjem.
Christian Larsen
Fra 1935 til 1974 fungerede Larsen som forvalter.
Han iværksatte forbedringer af de fysiske faciliteter på Fattiggården, samtidig med at han stræbte efter at holde driftsudgifterne nede.
I sin fritid trænede han politihunde, og i en periode var han medlem af Svendborg Byråd for Socialdemokratiet.
Fattiggården lukker i 1974
Med loven om offentlig forsorg i 1961 blev stedet til et forsorgshjem. Opholdet var ikke længere tvangsbestemt, og pigtråden blev fjernet.
Som tiden gik, blev fattiggårdens rammer forældede, og opfattelsen af anstalten forandredes. Fra at være et prestigeprojekt, som stolt blev vist frem, var der heftig debat om stedet i starten af 1970’erne. Stedet var en nedslidt skamplet på byen.
Stedet lukkede i 1974, og beboerne flyttede på plejehjem eller på Store Dannesbo Forsorgshjem.
Fattiggården som museum
I 1974 blev bygningerne, der ellers var truet af nedrivning af kommunen, overtaget af Svendborg Museum. Siden da har museet dedikeret sig til at bevare og sikre Fattiggården, samt de genstande og skæbnehistorier, der er knyttet til stedet.
Fra slutningen af 1990’erne har Danmarks Forsorgsmuseum forsket i og formidlet den nationale forsorgshistorie.
I 2009 blev Fattiggårdens bygninger gjort mere handicapvenlige.
Der fortsættes med at arbejde målrettet på at styrke museets samarbejde med de mennesker, hvis historie er inden for museets ansvarsområde.
Rundvisning for grupper
Få en helt særlig oplevelse med en af vores dygtige formidlere. Book en rundvisning til din forening, til familieudflugten, firmaturen eller som en del af busrejsen.
Alle kan booke en rundvisning. Booking skal ske min. 14 dage før jeres besøg. Ring på telefon 6221 0261 mandag-fredag kl. 10-12 eller send en mail til bookingdfm@museumsydfyn.dk