Fattiggårdens ansigter
Oplev jubilæumsudstillingen
I 1974 lukkede fattiggården her i Svendborg. Det var Danmarks sidste fattiggård. I 2024 er det 50 år siden de sidste mænd og Alma flyttede ud. For museet er det vigtigt, at de mange skæbner ikke glemmes, men huskes. Det sker i jubilæumsudstillingen ”Fattiggårdens ansigter”.
Udstillingen kan ses 8. maj til 15. december 2024.
Vi sætter ansigt på historien
Fra den første fattiginspektør til den sidste forvalter. Fra børnene til de voksne. Fra unge til gamle. Fra arbejdsløse til syge. Fra præsten til politikeren. Og fra den velopdragne til den uregerlige.
I udstillingen står du ansigt til ansigt med 50 personer, der igennem fattiggårdens mere end 100 års drift har været indlagt, arbejdet på eller været tilknyttet stedet. Til hvert foto hører en kort introduktion.
Du møder Anna, Carl, Teddy og Vilhelm og 46 andre skæbner, når du ankommer til Fattiggården, går en tur i haven eller i gårdene bag de høje mure og pigtråden.
Byens stolthed
Da Svendborg Kjøbstads Fattig- og Arbejdsanstalt åbnede i 1872, var det et resultat af en gruppe indflydelsesrige mænds store ønske om at forbedre forholdene for sognets fattige.
Den nye anstalt skulle samtidig sikre, at den del af befolkningen, som forsørgede sig selv med god samvittighed, kunne lukke døren for tiggere og løsgængere. I stedet kunne de henvise dem til den nye og moderne anstalt, hvor de kunne modtage den hjælp, de havde brug for.
En moderne anstalt
De mennesker, som opsøgte Fattiggården og fik hjælp på anstalten, betalte for hjælpen med deres frihed og deres borgerrettigheder.
Hver eneste dag skulle de udføre fysisk krævende tvangsarbejde. Til gengæld fik de en seng at sove i, mad tre gange om dagen, regelmæssige bade og adgang til sygepleje.
Byens bedre borgerskab var stolte af den nye anstalt. Her var indlagt vand og varme og stedet havde egen badeanstalt. Fattiggården rummede vaskerum, sovesale, lejligheder til de ansatte og fem isolationsceller til de fattiglemmer, der forbrød sig mod anstaltens udførlige ordensreglement.
Fattiggården lukker i 1974
Med loven om offentlig forsorg i 1961 blev stedet til et forsorgshjem. Opholdet var ikke længere tvangsbestemt, og pigtråden blev fjernet.
Som tiden gik, blev fattiggårdens rammer forældede, og opfattelsen af anstalten forandredes. Fra at være et prestigeprojekt, som stolt blev vist frem, var der heftig debat om stedet i starten af 1970’erne. Stedet var en nedslidt skamplet på byen.
Stedet lukkede i 1974, og Svendborg Museum overtog bygningerne. Beboerne flyttede på plejehjem eller på Store Dannesbo Forsorgshjem.
Minder og historier fra Fattiggården
Født på Fattiggården
Den 10. august 1944 blev Jørgen født på Fattiggården. Hans mor var ansat i Fattiggårdens køkken, og hans far var opsynsmand. Læs her, hvad Jørgen kan fortælle om stedet.
Politimand i Svendborg
Erik Dagø blev ansat som politimand i Svendborg den 1. januar 1964. Erik mindes samarbejdet mellem politiet og forsorgshjemmet de sidste ti år, inden Danmarks sidste fattiggård lukkede i 1974. Læs Eriks erindringer her.
Legekammerat med forvalterens søn
Som barn flyttede John Marius Jørgensen til Svendborg. På første skoledag fik han en ny ven. Det var Carsten, hvis far arbejdede som forvalter på Fattiggården. I sommerferien legede de to drenge ofte på stedet. Læs Johns sommerminder her.
Har du en historie fra Fattiggården, du vil dele med os?
I en artikelserie sætter Ugeavisen Svendborg fokus på Fattiggården i anledning af, at stedet lukkede i 1974 efter 102 års drift.
Har du også minder eller historier fra Fattiggården, som du har lyst til at dele? Så kontakt Ugeavisen Svendborg på mail: red@uas.dk
Tak for opbakningen
En stor tak for den flotte lokale opbakning og støtte fra Fonden for Fynske Bank, C.C. Jensen, Kiropraktisk Center Svendborg, Rotary Svendborg og Rotary Danmark.
En stor tak til de mange donationer, der blev sendt til museet i efteråret 2023 fra mennesker i hele landet. Alt sammen gør, at vi kan realisere udstillingen.
En stor tak til Martin Friis Hansen, Svendborg Byhistoriske Arkiv, for at finde arkivmateriale om de 50 personer, som alle har haft en tilknytning til Fattiggården.
En stor tak til Bjarne Aaby og Andrew Godshaw for udstillingsopbygning.
En varm tak til Kirsten, Lisa, Flemming, Jørgen, Linda og Lisbeth (set fra venstre) , som klippede den røde snor til Kvindernes gård og erklærede udstillingen for åben tirsdag den 7. maj. De har hver især en helt særlig relation til stedet som pårørende til tidligere ansatte og tidligere husvildefamilier.