På egen hånd
Har I ikke mulighed for at booke et forløb, er I også velkomne på egen hånd
Et besøg på Danmarks Forsorgsmuseum egner sig især til elever i 3.-10. klasse, på ungdoms- og velfærdsuddannelser.
Elever, lærere og studerende, der besøger på egen hånd som led i undervisningen, har gratis adgang. Det er vigtigt, at I giver os besked om jeres besøg på forhånd og gerne min. 14 dage i forvejen.
Hvornår har museet åbent? Kan vi tage madpakke med? Find svarene her.
Åbningstider
mandag | Lukket |
tirsdag | 10:00 - 16:00 |
onsdag | 10:00 - 16:00 |
torsdag | 10:00 - 16:00 |
fredag | 10:00 - 16:00 |
lørdag | 10:00 - 16:00 |
søndag | 10:00 - 16:00 |
Frem til 15. december 2024
Museet er åbent tirsdag-søndag kl. 10-16.
I efterårsferien (uge 42) er der åbent mandag-søndag kl. 10-16.
Danmarks Forsorgsmuseum tager ikke imod gæster i januar måned. Her vedligeholder vi bygninger og udstillinger. Bookingtelefonen er stadig åben.
Sæson 2025
Museet er åbent 4. februar – 14. december 2025
Der er åbent tirsdag-søndag kl. 10-16.
I uge 7, 27-32 og 42: Åbent mandag-søndag kl. 10-16.
Find vej
Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg
Danmarks Forsorgsmuseum ligger i centrum af Svendborg og 10 minutters gang fra tog- og busstationen.
Tag toget fra Odense til Svendborg. Det tager under en time. Tag bussen fra Rudkøbing og Nyborg til Svendborg. Det tager knap en time. Tjek rejseplanen
Giv besked om besøg
Husk at kontakte os i god tid inden besøget, så vi ved, at der er plads og I får en god museumsoplevelse.
Kontakt os i god tid – helst minimum 14 dage før jeres besøg. Især hvis I kommer i maj, juni, september og oktober, hvor mange besøger museet.
Vi sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-14. Ring på telefon 6221 0261.
Det er også muligt at skrive til bookingdfm@museumsydfyn.dk
Madpakker
I er velkomne til at medbringe madpakker. Fra maj til september er der borde og bænke, både i gården og haven, til fri afbenyttelse. Det er muligt at købe kolde og varme drikke, is, chokolade og slik.
Garderobe
I billetsalget findes aflåselige bokse til opbevaring af tasker og overtøj. Der betales 10 kr. i depositum.
Du ser her forslag til, hvordan I kan bruge museet i undervisningen, når I besøger Fattiggården på egen hånd med lærer og uden museumsformidler.
Forløbene er gratis og faciliteres af læreren. Det er vigtigt, at I booker tid på museet på forhånd – min. 14 dage før besøget.
NYHED: Fattiggårdens ansigter
For udskoling, ungdoms- og velfærdsuddannelser
I 1974 lukkede fattiggården i Svendborg, og i år er det således 50 år siden, at de sidste indlagte og ansatte forlod bygninger. For museet er det vigtigt, at de mange skæbner ikke glemmes, men huskes. Det sker i jubilæumsudstillingen ”Fattiggårdens ansigter”.
I den udendørs udstilling oplever eleverne unikke fotos af 50 personer, der igennem fattiggårdens mere end 100 års drift har været indlagt, arbejdet på eller været tilknyttet stedet. Til hvert foto hører en kort fortælling.
I dette undervisningsforløb skal eleverne i grupper læse unikt kildemateriale, opleve udstillingen, udvælge en skæbne, lave case-arbejde og præsentationer for hinanden. Der arbejdes med materialet på skolen før og efter besøg på museet.
Forløbet tilbydes frem til og med 15. december 2024.
ANBRAGT
For 3.-6. klasse
Med udgangspunkt i museets store udstilling “ANBRAGT” for børn, som fortæller om anbringelser før og nu, skal eleverne forholde sig til forskellige spørgsmål og fordomme om anbragte børn.
Materialet er delt i tre dele:
- Før besøget
- På museet
- Efter besøget
Hver del er bygget op omkring en række faktuelt baserede spørgsmål, alle med et etisk anstrøg og et svært dilemma. Tanken er, at eleverne skal forsøge at sætte sig i de anbragte børns sted for derigennem at opnå en forståelse for, hvad det vil sige at være anbragt.
Udstillingen er designet til at give eleverne et nærmest personligt forhold til historien. Den taler til hele følelsesregistret og lader eleverne opleve og tilegne sig viden fra nye vinkler.
Syv fattige børn
For ungdoms- og velfærdsuddannelser
Med udgangspunkt i Danmarks Forsorgsmuseums udstilling ”Syv fattige børn”, som fortæller historien om en virkelig søskendeflok på syv, skal eleverne beskæftige sig med historier om danskere, der har levet på kanten af samfundet i perioden fra 1863-1957.
Materialet er delt i tre dele:
- Før besøget
- På museet
- Efter besøget
Hver del er bygget op omkring en række faktuelt baserede spørgsmål, alle med et etisk anstrøg og et svært dilemma.
Tanken er, at eleverne skal forsøge at sætte sig i de syv fattige børns sted for derigennem at opnå en forståelse for deres valg, de liv, de levede og de mange tilfældigheder, der også var på spil.
Giv besked i god tid
Kontakt os i god tid – helst minimum 14 dage før jeres besøg, så vi ved, at der er plads og I får en god museumsoplevelse. Især hvis I kommer i maj, juni, august, september eller oktober, hvor mange besøger museet.
Vi sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-14. Ring på telefon 6221 0261.
Du er også velkommen til at udfylde forespørgslen med dato, tidspunkt og antal. vender vi retur hurtigst muligt og senest efter 5 hverdage.