Syv fattige børn

Undervisningsforløb om hvordan valg og tilfældigheder former et liv

Livet for syv søskende

Eleverne får en forståelse for, hvordan valg og tilfældigheder former et liv. Forløbet har fokus på socialhistoriske temaer som “Fattigdom”, “Anbragte børn” og “Arbejde/straf”. I forløbet ser I udstillingen “Syv fattige børn”. Her følger eleverne en søskendeflok, født i årene 1863-1878, gennem barndom, ungdom, voksenliv og alderdom. De hører om deres drømme, sejre og nederlag i kampen for et bedre liv.  

 

  • Formidleren faciliterer en snak om fattigdom, anbragte børn og arbejde/straf. Hvad forstår eleverne ved de tre begreber? De ser også den korte film “Fattigdom ” om fattigdom før og nu.
  • Herefter inddeles eleverne i mindre grupper. De oplever udstillingen “Syv fattige børn”, hvor grupperne har fokus på hver sit dilemma. Formidleren står til rådighed for spørgsmål.
  • Klassen samles, og formidleren faciliterer en samtale om de dilemmaer, eleverne har oplevet i udstillingen.
  • Snakken følges op af to film. Den ene forholder sig til temaet “Anbragte børn”, mens den anden film har fokus på temaet “Arbejde/straf”.
  • Afslutningsvis reflekterer eleverne over de tre begreber, som dagen startede med, ud fra den viden, de har fået igennem forløbet.

Tak for i dag – I er velkomne til selv at udforske Fattiggården eller besøge Museumshaven.

Fag: Dansk, Historie, Kulturforståelse, Samfundsfag, Samtidshistorie

Varighed: 3 timer inkl. en pause

Maks. deltagere: 1 klasse op til 30 personer

Pris: 1.000 kr. pr. klasse

Sådan booker du

Vi sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-14. Ring på telefon 6221 0261.

Kontakt os i god tid - helst minimum 14 dage før jeres besøg. Især hvis I kommer i maj, juni, september eller oktober, hvor mange besøger museet.

Du er også velkommen til at udfylde forespørgslen med dato, tidspunkt og antal. Så vender vi retur hurtigst muligt og senest efter 5 hverdage.


Se en film før jeres besøg

Inden I besøger museet, anbefaler vi, at I sammen ser en kort film produceret af Liv Thomsen fra Historieselskabet.

Filmen “Kom ind bag murene” giver jer en introduktion til Fattiggården, som var i drift fra 1872 til 1974.