Skjulte Danmarkshistorier
Undervisningsforløb om hjemløshed og fattigdom – før og nu
Marginalisering af mennesker i samfundet – før og nu
I undervisningsforløbet er der fokus på socialhistoriske begreber som “Fattigdom”, “Hjemløshed” og “Socialt udsat”. De studerende får både en rundvisning på Fattiggården og præsenteres for en række barske og rørende dokumentarfilm.
- Formidleren faciliterer en snak om fattigdom, hjemløshed og social udsathed. Hvad forstår de studerende ved de tre begreber?
- Herefter ser de tre, stærke film med Mette, Eli, Henning og Richardt. Alle hjemløse i dagens Danmark. Deres barske og rørende fortællinger fra nutiden fletter sig ind i fortidens historier om Albert, Rasmine og Peter, som alle var indlagt på Fattiggården.
- De studerende fortsætter med en rundvisning på Fattiggården. Her ser de, hvor Rasmine, Albert og Peter spiste, arbejdede, kom i bad og sov.
- Holdet samles og ser tre korte film, der alle giver et unikt indblik en i verden, få kender til.
- Afslutningsvis reflekterer de studerende over de tre begreber, som dagen startede med, ud fra den viden, de har fået igennem forløbet.
Tak for i dag – I er velkomne til selv at udforske Fattiggården eller besøge Museumshaven.
Varighed: 3 timer inkl. en pause
Maks. deltagere: 1 klasse op til 30 personer
Pris: 1.000 kr. pr. klasse
Se en film før jeres besøg
Inden I besøger museet, anbefaler vi, at I sammen ser denne korte film. Her fortæller Jeppe Wichmann Rasmussen, museumsinspektør på Danmarks Forsorgsmuseum, om baggrunden for projektet “Skjulte Danmarkshistorier”.
Sådan booker du
Vi sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-14. Ring på telefon 6221 0261.
Kontakt os i god tid - helst minimum 14 dage før jeres besøg. Især hvis I kommer i maj, juni, september eller oktober, hvor mange besøger museet.
Du er også velkommen til at udfylde forespørgslen med dato, tidspunkt og antal. Så vender vi retur hurtigst muligt og senest efter 5 hverdage.