Nyt mindesmærke for kvinderne på Sprogø

Afsløring af minderelief på Sprogø

På Sprogø er en mindesten rejst for lægen Christian Keller, der oprettede kvindeanstalten. Der har hidtil ikke været etableret et tilsvarende mindesmærke for de omkring 500 kvinder, der på ubestemt tid blev tvangsanbragt på Sprogø i perioden 1923-1961.

Danmarks Forsorgsmuseum og Dansk Forsorgshistorisk Museum, Andersvænge har sammen taget initiativ til at sikre kvinderne deres eget mindesmærke.

Tirsdag den 8. april var derfor en særlig dag, da Regine Løndorf, der selv var anbragt på Sprogø, sammen med Alice Nielsen, hvis mormor Alvilda var på Sprogø, og Pernille Trosborg Vilhelmsen, hvis mors moster Theodora var på anbragt på øen, afslørede mindesmærket på Sprogø. Det er udført af den anerkendte billedhugger Nanna Drewes Brøndum og består af et bronzerelief sat i sten, som afbilleder og repræsenterer de kvinder, der var anbragt på øen. Nu har kvinderne endelig fået deres eget mindesmærke på den ø, som har præget dem for altid.

”Med dette mindesmærke ønsker vi, at kvinderne vil blive husket og mindet for eftertiden. Det er vores håb, at vi som samfund ikke glemmer dem, men husker os selv og hinanden på, at det, der overgik kvinderne, er del af vores fælles historie”, museumsleder Sarah Smed.

Projektet er realiseret takket være en bevilling fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og den A.P. Møllerske Støttefond.

Ø-anstalten på Sprogø
Fra 1923 til 1961 blev omkring 500 danske kvinder anbragt på kvindehjemmet på Sprogø. En for sin tid banebrydende ø-anstalt for såkaldt ”moralsk åndssvage” og ”erotisk abnorme” kvinder. Anstalten var en del af den danske åndssvageforsorg og blev drevet af De Kellerske Anstalter, og intentionen var at beskytte samfundet mod kvinderne og omvendt. Opholdet varede oftest årevis, og for at forlade øen og blive en del af samfundet igen, skulle kvinderne oplæres i at være ”gode piger”. Samtidig blev de steriliseret, da videnskaben dengang var overbevist om, at kvinderne i deres gener bar på ”degenereret arvemasse”, som kunne true kvaliteten af den danske befolkning.

At blive interneret på øen prægede kvinderne resten af deres liv, og stigmaet af at være en såkaldt ”Sprogø-pige” klæbede til dem. Kun få af kvinderne har stillet sig offentlig frem og fortalt om, hvad anbringelsen har haft af konsekvenser.

Først i de senere år er vi i Danmark begyndt at forholde os til dette mørke kapitel i vores historie. I 2022 blev en historisk rapport, om vilkårene under sær- og åndssvageforsorgen i perioden 1933-1980, udgivet af Danmarks Forsorgsmuseum på foranledning af et kommissorium fra regeringen. På baggrund af rapportens resultater, besluttede regeringen i 2023 at give en officiel undskyldning til de mennesker, der gennem anbringelser i den danske særforsorg havde været udsat for svigt, vanrøgt og overgreb – herunder de kvinderne fra Sprogø.

Foto: Anders Mielcke Grønbæk