Historisk fællessang
I gården ved Danmarks Forsorgsmuseum
Tirsdag den 15. september kl. 15.00-16.00
I 1926 udgav Arbejdernes Oplysnings Forbund (AOF) den røde arbejdersangbog. I år fejrer Arbejdersangbogen 100-års jubilæum. Vi inviterer til fællessang med Ulla Britt Simonsen under åben himmel.
Kom og vær med i fællesskabet, når vi synger et udvalg af de klassiske arbejdersange. Der er sange, der rører. Der er sange, der får os til grine. Der er sange, der kalder på handling. Siden udgivelsen i 1926 har Arbejdersangbogen været et billede på historiens gang.
Med Ulla Britt Simonsen ved klaveret synger vi denne eftermiddag både nogle af de ikoniske sange og nogle af de nye sange, der er med i den reviderede udgave af Arbejdersangbogen, der udkommer i efteråret i anledning af jubilæet.
Vi glæder os til en herlig eftermiddag fyldt med gamle klassikere og nye favoritter. Alle er velkomne.
Praktisk information
- Arrangementet er gratis. Du skal blot tilmelde dig på forhånd.
- BEMÆRK: Arrangementet foregår udendørs i museets gård. Vi står op under fællessang. Der er enkelte bænke til rådighed.
- I tilfælde af regn flyttes arrangementet til den store sal hos AOF Sydfyn i Vestergade 23 D, 5700 Svendborg. Det er 5 minutters gang fra Danmarks Forsorgsmuseum.
- Ønsker du at se museet og udstillingerne inden fællessangsarrangementet, er du velkommen til det. Det kræver blot, at du køber billet i billetsalget.
- For parkering henvises til Stenpladsen, som ligger få minutters gang fra museet.
Arrangementet er støttet af Kulturministeriet, AOF og Arbejdernes Landsbank – og er et af de 100 jubilæumsarrangementer rundt i Danmark.
Ret til ændringer forbeholdes. Foto: Tom Frederiksen, Morten Gaustad og Jon Bjarni Hjartarson.
Tid: Tirsdag den 15. september kl. 15.00-16.00
Sted: Danmarks Forsorgsmuseum (udendørs). I tilfælde af regn flyttes arrangementet til AOF Sydfyn i Vestergade 23D, Svendborg.
Pris: Det er gratis.
Billetter: Der er begrænset antal pladser. Du skal tilmelde dig på forhånd.