Konfirmander

Tag dine konfirmander med til Fattiggården i Svendborg som en del af konfirmationsforberedelsen

Identitet og menneskelige værdier

Forløbet består af tre dele: 1) en introduktion til forløbet i præstegården 2) et besøg på Fattiggården i Svendborg  3) en opsamling på forløbet i præstegården.

Besøget på Fattiggården består af: 

  • Konfirmanderne starter med en rundvisning på Fattiggården. De ser de rum og gårdmiljøer, som de fattige boede og arbejdede i. De får fortællingen om Marie, Alfred, Peter, Rasmine og Magnus, som i konfirmationsalderen boede på Fattiggården.
  • Efter rundvisningen skal konfirmanderne hver især vælge en af Fattiggårdens skæbner, som de har noget til fælles med.
  • I kan afrunde museumsbesøget med fælles salmesang, fadervor og velsignelse i gården?

Tak for i dag – I er velkomne til selv at udforske Fattiggården eller besøge Museumshaven.

 

Varighed: 2½ time inkl. en pause

Maks. deltagere: 1 hold op til 30 konfirmander

Pris: 1.000 kr. pr. hold 

Forløbet er skabt i et samarbejde mellem Strib Kirke og Danmarks Forsorgsmuseum.

Sådan booker du

Vi sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-14. Ring på telefon 6221 0261.

Kontakt os i god tid - helst minimum 14 dage før jeres besøg. Især hvis I kommer i maj, juni, september eller oktober, hvor mange besøger museet.

Du er også velkommen til at udfylde forespørgslen med dato, tidspunkt og antal. Så vender vi retur hurtigst muligt og senest efter 5 hverdage.


Se en film før jeres besøg

Inden I kommer på museet, anbefales holdet at se den korte film “Kærlighed”.

Forholdene på fortidens fattiggård danner udgangspunkt for samtaler om livet som socialt udsat og hjemløs i Danmark i dag.

Samtalerne mellem Henning, Mette, Eli, Christina og Richardt, som alle er tidligere eller nuværende hjemløse og socialt udsatte, giver et unikt indblik i en verden, som få kender til.