Debat: Omsorg og svigt med Frelle Petersen og Sarah Smed
Fredag den 22. august kl. 15.00-16.00
Hvem tager sig af dem, der ikke kan klare sig selv – og hvem tager sig af dem, der hjælper? Med afsæt i filmen “Hjem kære hjem” taler Frelle Petersen og Sarah Smed om omsorg, ansvar og dem, vi ikke må overse.
Hvordan ser vi på forsorg og omsorg i Danmark – i dag og gennem historien? Det spørgsmål danner udgangspunkt for en aktuel og vedkommende samtale mellem instruktør Frelle Petersen og museumsleder Sarah Smed under SVEND Filmdage.
Med afsæt i Frelle Petersens nye film “Hjem kære hjem”, der skildrer livet på et plejehjem med varme og indsigt, og Sarah Smeds mangeårige arbejde på Danmarks Forsorgsmuseum, hvor hun sikrer taleret til dem, der ellers ofte overses, sættes der fokus på både relationer, ansvar og fællesskab.
Begge har engageret sig i omsorgsområdet – den ene gennem historisk dokumentation og for-midling, den anden gennem filmens fortællende kraft. Sammen undersøger de, hvordan både fakta og fiktion kan bidrage til en dybere forståelse af de mennesker, der har brug for hjælp – og dem, der hver dag yder den.
Det bliver en indsigtsfuld samtale om dem, vi som samfund ikke må vende ryggen – og om den omsorg, der binder os sammen.
Praktisk information
Arrangementet foregår udendørs på Danmarks Forsorgsmuseum.
Pris: 50 kr. pr. person inkl. en vand/en øl. Der er begrænset antal pladser. Billet købes på forhånd. Købte billetter refunderes ikke.
Du er velkommen til at se museets udstillinger, når du kommer til arrangementet. Det er gratis fra kl. 14.30. Kommer du tidligere, skal du købe billet til museet i Museumsbutikken.
Ret til ændringer forbeholdes.
Tid: Fredag den 22. august kl. 15.00-16.00
Sted: Danmarks Forsorgsmuseum
Pris: 50 kr. pr. person inkl. en vand/en øl
Billetter: Der er begrænset antal pladser. Billet købes på forhånd. Købte billetter refunderes ikke